Fjelsted ligger sidst

Fjelsted havde hjemmebanefordelen, men det hjalp ikke det fynske speedway-team, som måtte se sig slået af Vojens.

Fjelsted var ellers foran hele matchen, men tabte i 14. og sidste heat, og resultatet blev dermed 43-41 til Vojens.

Hans Andersen scorede flest points

Det var fynboen Hans Andersen, der blev aftenens topscorer med 17 points, men han kører ikke længere for Fjelsted, men for Vojens.

Fjelsteds Nicki Barrett blev kåret til Dagens Fighter, efter at D-køreren havde scoret seks points.

Fjelsted har nu 19 points i bunden af Speedwayligaen med tre points op til Vojens på næstsidstepladsen.

Fjelsted kører igen den 15. september. Det er ude mod Slangerup.

Oversigt

    Oversigt