Fjerbold, forretning og fynske forbindelser

Kinesisk forretningskvinde er søndag på turne hos fynske virksomheder for at kigge efter produkter til omkring 100 butikker, som hun planlægger at åbne i Kina.

Når Viktor Axelsen i efterårsferien spiller Denmark Open i badminton på sin fynske hjemmebane i Odense Idrætshal er det ikke kun fjerboldfornøjede tilskuere, der kigger forbi.
Sport Event Fyn, som er medarrangør af Denmark Open, sørger for, at der også  kommer udenlandske og fynske erhvervsfolk, der kan kombinere deres interesse for sport med muligheden for at gøre en god forretning. Og når sporten er badminton er mange af erhvervsfolkene fra Kina, hvor badminton er kæmpestort.

I dag besøger den kinesiske forretningskvinde Miss Hu flere fynske virksomheder for at finde varer til sin virksomhed i Kina. Miss Hu har en netbutik og et mindre antal butikker, hvor hun hovedsagligt sælger tøj og accessories, men hun er i følge Jim Lyngvild, der er vært for Miss Hus besøg,  lige nu i gang med at udvide antallet af butikker/showrooms til omkring 100, og hun er er på jagt efter livsstilsprodukter, brugskunst, møbler og luksusfødevarer.

 

 

Kontakten til Jim Lyngvild, der selv er involveret i virksomhederne Raunsborg og bryggeriet Frejdahl i sammarbejde med Vestfyens Bryggeri, kom i stand i forbindelse med Denmark Open i badminton sidste år.
Her havde Sport Event Fyn lagt op til at fynske virksomheder inviterede kontakter til badminturneringen, og en af dem endte så af omveje med at blive agent i Kina for Jim Lyngvild, der ellers ikke havde interesse for badminton.

Søndagens besøg bringer Miss Hu til Nyholmgaard Vin i Marslev, Nårup Savværk i Tommerup, Holy Bean Coffee Roasters i Aarup, og så skal der smages på chokolade hos Konnerup & Co. Sidste stop bliver hos Jim Lyngvild på Raunsborg, hvor der sluttes af med en tidlig dansk julemiddag.

 

Oversigt

    Oversigt