Fjernvarme Fyn refunderer penge

Fjernvarme Fyn betaler i alt mere end 50 millioner kroner tilbage til kunderne for 2014.

Det milde klima i 2014 begrænsede forbruget af varme og forbrugerne er blevet bedre til at spare.

Hertil kommer, at Fjernvarme Fyn benytter fjernaflæsningen til at tage fat i kunder, der skønnes at kunne spare mere på varmen.

- Vi har været i kontakt med mere end 1800 kunder, hvor der åbenlyst var mulighed for at spare, siger kundecenterchef, Allan Stihøj.

Han anbefaler, at kunderne jævnligt aflæser deres måler og mindst en gang om måneden.

Det kan man gøre både på måleren, på app eller på nettet.

Oversigt

    Oversigt