I det fynske folks tjeneste

Fjord & Bælt med rekordunderskud

Fjord & Bælt i Kerteminde kom ud af 2011 med det største underskud nogensinde. En stor del af årsagen er fejlagtigt indkøb af varer.

Underskuddet i 2011 blev på 1,7 millioner kroner, skriver Fyens Stiftstidende.

Stærkt medvirkende til det er, at en medarbejder ved en fejl indkøbte logovarer - gummistøvler, jakker og andre ting for ialt 1,3 millioner kroner.

I 2010 brugte centret en halv million kroner på samme post.

Den uheldige medarbejder er ikke længere på Fjord & Bælt.

- Der er tale om en kæmpe bøf, siger borgmester Sonja Rasmussen, som sidder i Driftfondens bestyrelse til Fyens Stiftstidende.

Underskuddet på 1,7 millioner kroner er det største i centrets historie. Til sammenligning var der i 2010 et overskud på 35.000 kroner.

Revisorerne betegner 2011-regnskabet som meget utilfredsstillende.

Ved du noget? Så send os et tip