I det fynske folks tjeneste

Fjord- & Bæltcenter byder ny konkurrent velkommen

Kritikken fra Fjord- & Bæltcentret var hård, da Odense Zoologiske Have for et par år siden besluttede at anlægge et Oceanium i haven. Men nu er kritikken forstummet. Den nye direktør for Fjord- & Bæltcentret betragter ikke Oceanium som en konkurrent.  

-

Kritikken fra Fjord- & Bæltcentret var hård, da Odense Zoologiske Have for et par år siden besluttede at anlægge et Oceanium i haven. Men nu er kritikken forstummet. Den nye direktør for Fjord- & Bæltcentret betragter ikke Oceanium som en konkurrent.


Dagen før åbningen af den største investering i Odense Zoologiske Haves historie, er der forbrødring med konkurrenten i Kerteminde. I 1998 blev beslutningen om at bygge et Oceanium til 60 mio. kr i Odense Zoo mødt med vrede i Kerteminde.


Ikke længere konkurrent


Den daværende ledelse i Fjord- & Bæltcentret mente, at Oceanium ville henvende sig til samme publikum som Fjord- & Bæltcentret, og dermed ville Oceanium true Kerteminde-attraktionens eksistens. Men nu lyder der nye toner fra Kerteminde.


\"Vi henvender os til forskellige gæster, og i bedste fald tror jeg, at Oceanium også kan blive en fordel for Fjord- & Bæltcentret\", siger direktør Henrik Lehmann Andersen.


Forskellige gæster


70 procent af de gæster der besøger Fjord- og Bæltcentret er enten på ferie eller weekend. Hos Odense Zoo er det omvendt: 70 procent af gæsterne kommer hjemmefra, og disse tal beroliger Fjord- og Bæltcentret.


\"Vi har de levende dyr og vandet til fælles. Men vi er ikke konkurrenter - vi er samarbejdspartnere. Vi har fx et samarbejde om billetrabatter, som jeg håber vil lokke flere gæster til Fjord- & Bæltcentret.


Og publikumstallene for i år giver anledning til behersket optimisme i Kerteminde. Efter flere års nedgang i publikumstallet kan centeret nemlig i år notere en mindre fremgang i første halvår af 2001.


Sidste år besøgte 61.000 mennesker Fjord- & Bæltcentret, mens Odense Zoo var Fyns absolut mest besøgte attraktion med 310.000 gæster.