I det fynske folks tjeneste

Fjord&Bælt skal redde hvaler

Hvert år dør omkring 3000 småhvaler i fiskernes net og garn, og det tal vil Fødevareministeriet have bragt ned. Derfor har Fjord&Bælt i Kerteminde fået 600.000 kroner til at redde hvalerne.

Pengene skal bruges til at forske i metoder, der kan skræmme småhvalerne væk fra fiskernes net og garn. Fjord&Bælt er valgt, fordi de har de tre marsvin Freja, Eigil og Sif og i forvejen laver forskning på området. Formålet er at udvikle bedre alarmer, som kan skræmme småhvalerne væk fra garnene.  

I alt har ministeriet afsat 1,7 millioner kroner til projekter, der skal redde småhvaler.