I det fynske folks tjeneste

"Flammen og Citronen" fik en Svend

Sydfynboerne hyldede torsdag aften dansk film, da "Årets Svend" for fjerde gang blev uddelt.

Erik Clausen på scenen under uddelingen.

Instruktøren Ole Bornedal ankommer til prisuddelingen.

Den røde løber var lagt frem.

1 af 3

Det er den danske filmindustri i samarbejde med Film Fyn og Svendborg Kommune, der arrangerer prisuddelingen, som fandt sted under et gallashow i forbindelse med Svendborg Filmdage. Uddelingen adskiller sig fra Bodil- og Robert-priserne ved at lade publikum afgøre vinderne.

- Vi sætter Svendborg på landkortet på en positiv måde, siger formanden for Udvalget for Kultur og Planlægning i Svendborg, Morten S. Petersen (V), til TV 2/FYN.

Prisen for årets bedste film gik til "Flammen og Citronen", mens denne films ene hovedrolleindehaver, Thure Lindhardt, fik prisen for årets danske, mandlige hovedrolleindhaver for sin præstation i samme film.
Paprika Steen modtog prisen for årets danske, kvinde hovedrolleindhaver for sin optræden i "Vikaren".