Flaskekast mod politi i Vollsmose

Politiet i Vollsmose var udsat for vrede beboeres kasteskyts to gange onsdag aften.

To gange på en aften blev der kastet ting efter politibiler på Bøgetorvet i Vollsmose.

Første blev en flaske kastet efter en politibil, der patruljerede.
Vognen rundede Bøgetorvet omkring klokken 21, da flasken blev kastet.

- Da en af betjentene stiger ud og tager sin mobiltelefon frem, provokerer det nogen derude, der tror at han vil tage billeder, siger Erik Halkjær, Fyns Politi.

Flasken ramte asfalten nogle meter fra patruljevognen.

Politiet fik igen kastet ting efter sig, da de en time senere vendte tilbage.

- Vi var på Bøgetorvet igen, fordi vi havde fået en anmeldelse om, at der var udført vold mod en kvinde, og der kastede man en fuld flaske efter politibilen.

Oversigt

    Oversigt