I det fynske folks tjeneste

Flere adresser i Vollsmose og en bil undersøges

Fyns Politi har ransaget flere adresser i Vollsmose og en bil er kørt til tekniske undersøgelser efter anmeldelse af skyderi i Bøgeparken.

Politiet kan stadig ikke bekræfte, at der rent faktisk har været skyderi i området, men det var det anmeldelsen gik på, da den kom omkring klokken 14.00.

Siden har politiet været massivt til stede.

Flere beboere i området har kontaktet TV 2/FYN og fortalt, at de har hørt skud.

Men politiet holder foreløbig kortene tæt ind til kroppen.