Flere afghanske asylansøgere til Odense

I går modtog Odense Politi en gruppe på fem afghanere, som bad om asyl i Danmark. Dermed er op mod 40 afghanske asylansøgere kommet til Odense siden begyndelsen af februar.

Fynsk kontakt måske forklaringen

Mandag modtog Odense Politi en gruppe på 5 afghanere, som bad om asyl i Danmark. Dermed er op mod 40 afghanske asylansøgere kommet til Odense siden begyndelsen af februar.

Politiet mener, der er tale om organiseret transport af flygtninge fra Afghanistan til Odense. "Ordlyden af de pågældendes forklaringer er påfaldende ens. De beretter om at have kørt langt i lastbil, og næsten alle har en lap papir, hvor der står, at Danmark er et godt sted at være flygtning", fortæller Frits Hendriksen, kriminalpolitiet i Odense. Han tilføjer, at de typisk bliver sat af en bil ved Odense Banegård Center og henvender sig på nærpolitistationen der.

Politiet har en teori om, at personer i eller nær Odense indgår i et organiseret smuglernet. Den eller de fungerer som opsamlingssted for flygtningene. Det kunne forklare, hvorfor så mange kommer til netop Odense. "Vi forsker selvfølgelig i det; men hidtil har vi ikke fundet beviser", siger Frits Hendriksen.

Det er især velstående afghanere, som i denne tid flygter fra borgerkrig og fundamentalisters forfølgelse.

Oversigt

    Oversigt