Flere anmeldelser på vej i containersag

Flere borgere overvejer nu, om de skal melde kommunen til politiet, efter at fortrolige papirer blev smidt i en offentlig container.

I tirsdags fandt en borger flere personlige sagsmapper i en container.
Sagsmapperne indeholdt blandt andet lægejournaler, økonomiske oplysninger og mange andre personlige oplysninger om borgere, der var tilknyttet det private firma Job Fyn. I alt blev der fundet cirka 15-20 fortrolige journaler.

En af mapperne omhandler Morten Skjoldborg Larsen, og han valgte onsdag aften at politianmelde Odense Kommune. Nu har andre berørte borgere meldt ud, at de overvejer at gøre det samme.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Jeg fik et sug i maven, da jeg hørte, at min mappe var blevet fundet i en skraldecontainer, for man tænker, hvordan fanden kan det ske. Det er ikke fedt, siger en af de berørte borgere til avisen.

Oversigt

    Oversigt