I det fynske folks tjeneste

Flere bekymrer sig om radikalisering

Antallet af bekymrede henvendelser om radikaliserede unge på Fyn stiger.

02:31

Antallet af bekymrede henvendelser om radikaliserede unge på Fyn stiger.

1 af 2

Fyns Politi oplever lige nu en stigning i antallet af de såkaldte bekymringshenvendelser, som blandt andet kommunale medarbejdere og uddannelsesinstitutioner kan indberette, hvis de mistænker en person for at være i fare for at blive radikaliseret.

Hos SSP-sekretariatet i Odense arbejder de blandt andet med forebyggelse og håndtering af radikaliserede unge. Og her har de mærket den stigende bekymring.

- Vi har nok set en stigning på mellem 25 og 30 procent. Det er mellem 25 og 50 henvendelser om året, siger Tommy Holst, der er leder af SSP-sekretariatet i Odense.

Også Fyns Politi bekræfter, at der er tale om en stigning, uden at de dog ønsker at sætte tal på.

Og når bekymrede henvender sig, er det ofte fordi, de har lagt mærke til en ændret adfærd hos unge.

- Det kan være i deres måde at agere på i forhold til kammerater eller vennegrupper. Det kan være holdninger, der lige pludseligt kan være meget barske eller radikale, og det kan være ændringer i beklædning, siger Tommy Holst.