Flere besøger HCA-fødehjem

Flere mennesker har i løbet af sommeren besøgt H.C. Andersens fødehjem og barndomshjem i Odense end sidste år. I juli gæstede 32.000 mennesker således fødehjemmet.

-

Flere mennesker har i løbet af sommeren besøgt H.C. Andersens fødehjem og barndomshjem i Odense end sidste år.

Odense By Museer oplyser, at 32.000 mennesker i juli har gæstet H.C. Andersens Hus, hvor eventyrdigteren blev født. Det er en stigning på fem procent sammenlignet med juli sidste år.
- Vi ånder lettet op over, at vi har haft en stigning. Og vi tror, at der især har været en stigning i antallet af internationale gæster, siger Carsten Koch, afdelingsleder ved Odense By Museer til TV2/Fyn.

Samtidig har H.C. Andersens barndomshjem i Munkemøllestræde haft besøg af 6500 gæster - en stigning på hele 70 procent i forhold til sidste år.

  

Oversigt

    Oversigt