Flere biler blæst omkuld på Lillebæltsbroen

Tre køretøjer er blæst omkuld på Lillebæltsbroen. Politiet fraråder bilister med trailere eller campingvogne at køre over.

På bare få timer gik det galt for tre bilister på Lillebæltsbroen. De valgte nemlig at ignorere politiets advarsler. 

Og det betød, at de blev blæst omkuld på broen. 

Først var det en campingvogn og en trailer, der væltede - og et par timer senere måtte endnu en trailer rulle rundt. 

Fyns Politi opfordrer igen bilister til at tænke sig om inden de kører over broen. 

- Vi fraråder lette køretøjer at køre over, fortæller vagtchefen.

Han fortæller, at dagen igennem har der været masser af småuheld - men ingen alvorlige personskader.

 

Oversigt

    Oversigt