I det fynske folks tjeneste

Flere biler brændt i løbet af weekenden

I løbet af weekenden er fire biler udbrændt på Fyn. Politiet formoder, at flere af dem er stjålne og efterlyser vidner.

Natten til søndag udbrændte de to første biler. En VW Golf udbrændte i Stenstrup, og Fiat varevogn udbrændte ved Vissenberg.

De to sager er nu overgivet til videre efterforskning, oplyser vagthavende ved Fyns Politi.

Og igen i nat udbrændte to biler, denne gang i Odense.

Første alarm modtog Odense Brandvæsen kl 2.49. En Opel varebil brændte på Døckerslundsvej, skriver Fyens.dk

Og kort tid efter kl. 03.42, kom alarmen fra Hybenhaven, hvor endnu en bil udbrændte. Herforudsagede den voldsomme brand også skader på en nabobil.

Oplysninger kan gives til Fyns Politi på 114.