I det fynske folks tjeneste

Flere brevstemmer end sidst

Rekordmange brevstemmer. Flere end nogensinde ser ud til at have brevstemt.

Fristen for at brevstemme udløb tirsdag, men det er lidt forskelligt præcist hvornår de enkelte kommuner lukker for postkasserne.

Odense

I Odense havde 7528 borgere afgivet deres brevstemme mandag
aften mod 5486 ved samme tidspunkt ved seneste folketingsvalg.

Middelfart

En foreløbig opgørelse i Middelart viser også flere brevstemmer.

Tallene ved dagens begyndelse var, at 1793 havde brevstemt mod cirka 1000 ved sidste folketingsvalg, oplyser stabschef Martin Albertsen.

Svendborg

Antallet af brevstemmer i Svendborg var tirsdag klokken 14.30 optalt til 3.229.

Ved folketingsvalget i 2007 havde Svendborg Kommune modtaget 2210, da brevafstemningen sluttede. Det oplyser Faglig Koordinator Karina Lindholm Jensen.

Faaborg-Midtfyn

Faaborg-Midtfyn kommune har modtaget 1935 brevstemmer, opgjort i dag tirsdag efter lukketid.

Ved folketingsvalget i 2007 havde Faaborg-Midtfyn modtaget 1466 brevstemmer.