Flere busser gennem Frederiksgade

Den stærkt traffikerede Frederiksgade i Odense kan nu se frem til endnu mere trafik. Fra 1. marts vil yderligere 65 bybusser dagligt køre gennem gaden. Og beboerne frygter det værste.

På Facebookgruppen "Med livet som indsats - på cykel i Frederiksgade" skriver Gitte Hermansen, der selv bor på Frederiksgade:

"1. marts lukkes området omkring I. Vilhelm Werners Plads for gennemkørsel, hvilket giver 70 daglige regionalbusser mere gennem Frederiksgade. Aspirerer vi snart til at være mest bus-befærdede gade i Danmark???"

Gitte Hermansen har sammen med flere at beboerne i Frederiksgade længe kæmpet for at få nedbragt trafikken i gaden.

- Indtil nu er der ikke nogen, der har lyttet og taget os alvorligt, fortæller Gitte Hermansen.

Men nu kommer der så endnu mere trafik. Mellem 65 og 70 flere busser dagligt vil fra 1. marts køre på Frederiksgade.

- Der var vi så igen heldige i lotteriet. Nu kommer der til at køre flere busser, end der kørte på den dengang 4-sporede Albanigade, siger Ole Madsen, der også bor i Frederiksgade. Han har oplevet flere farlige situationer, og frygter nu at det bliver endnu farligere.

- Jeg har oplevet folk, der har være meget tæt på at blive kørt ned, og der har jeg også selv været. Hele mit liv har jeg kørt gennem Frederiksgade, men jeg har aldrig være så bange for at færdes her, som nu, siger Ole Madsen.

Odense Kommunes afdeling for Byrum- og Mobilitet fortæller, at det hele tiden har været planen, at de daglige 65 busser skulle køre gennem Frederiksgade, men at det indtil 1. marts midlertidigt har være mulig for dem at bruge en anden rute gennem centrum via Torvegade og I. Vilhelm Werners Plads. Men den må lukkes nu, da arbejdet på Thomas B. Thriges Gade rykker længere sydpå.

- Der er desværre ikke er så mange andre muligheder med det vejnet, der er til rådighed. Men at vi holder øje med udviklingen, siger kontorchef Tine Christiansen.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt