Flere cyklister og fodgængere kommer til skade på Fyn

Antallet af dræbte og tilskadekomne på cykel, knallert og som fodgænger er højere på Fyn en på landsplan. Det viser en ny opgørelse.

Fyns Politi-kreds tegnede sig for 8,6 procent af den samlede befolkning, men for 10 procent af det samlede antal ulykker i 2016. Det viser en ny opgørelse fra Vejdirektoratet.

Der er sket et fald i personskadeulykker i Fyns politikreds fra 2015 til 2016. Derimod var der en større andel af dræbte og tilskadekomne på cykel, på knallert 30 og som fodgænger end på landsplan.

 
 

Der er også flere parkerings-, ene- og indhentningsulykker på Fyn end i resten af landet. Indhentningsulykker er ulykker, hvor bagfrakommende trafikanter rammer en forankørende ved eksempelvis overhaling, sving, lyskryds eller pludselig opbremsning.

 
 

Der var endvidere en større andel af dræbte og tilskadekomne kvinder alderen 15-17 år og 25-44 år og mænd i alderen 6-14 år og 45-54 end på landsplan.

 
 
Foto: Vejdirektoratet

 

 

Oversigt

    Oversigt