I det fynske folks tjeneste

Flere dårlige betalere på Fyn

06:13

1 af 2

Næsten 20.000 fynboer er registreret som dårlige betalere i RKI. Det er flere end sidste år, og antallet af dårlige betalere stiger især i Nyborg, Middelfart og Nordfyns Kommuner.

I syv ud af 10 fynske kommuner er antallet af dårlige betalere steget i januar i år i forhold til januar sidste år.

Flest dårlige betalere er der på Langeland, hvor 5,79 procent står registreret hos RKI, mens der er færrest på Ærø, hvor tallet er 3,78 procent.

På Ærø, i Assens og i Odense er antallet af dårlige betalere faldet en smule, mens det er steget i resten af de fynske kommuner. Størst stigning er sket i Nyborg, Middelfart og i Nordfyns Kommune. På Nordfyn er antallet af registrerede i RKI steget med 0,34 procent.

I forhold til landsgennemsnittet er fynboerne dog lidt mindre forgældede. I hele landet er 5,24 procent registreret i RKI, mens tallet på Fyn altså er 5,08 procent.

Sådan ser RKIs registreringer ud i de fynske kommuner

Kommunejan-13jan-14Forskel
Ærø3,833,780,05
Middelfart4,334,52-0,19
Svendborg4,674,72-0,05
Faaborg-Midtfyn4,95,04-0,14
Odense5,165,150,01
Kerteminde5,175,28-0,11
Assens5,345,280,06
Nordfyns5,135,47-0,34
Nyborg5,565,74-0,18
Langeland5,795,86-0,07

 

Ved du noget? Så send os et tip