Flere demonstrationer mod krigen

Der er bebudet flere demontrationer mod den påbegyndte krig i Irak. Både i Odense og Svendborg indkaldes  til demonstration i aften kl. 20.

-

Der er bebudet flere demontrationer mod den påbegyndte krig i Irak. Både i Odense og Svendborg indkaldes  til demonstration i aften kl. 20.

I Odense er det \"Ingen krig mod Irak\", der afholder demonstration på Flakhaven kl. 20. Der vil være talere, fællessang og blive dannet en menneskekæde rundt om Odense rådhus.

Talerne vil blandt andet være Peter Kofoed, der har været fredsvagt i Bagdad i Irak.

I Svendborg er det \"Nej til krig - Sydfyn\", der opfordrer til at møde op på Gerrits Plads kl. 20 for at demonstrere mod krigen.

Også på Syddansk Universitet var der demonstration i dag. Det var \"Ingen krig mod Irakgruppen\" på SDU, der klokken 12 middag indkaldte til demonstration på trapperne ved hovedindgangen på Syddansk Universitet.

Godt 100 lærere og studerende mødte op.

\"Det er jeg godt tilfreds med. For man skal tænke på, at demonstrationen blev indkaldt med meget kort varsel\", siger Frederik Schack, der var medarrangør af demonstrationen.

Oversigt

    Oversigt