I det fynske folks tjeneste

Flere dropper køledisken og opdrætter deres egne bøffer

Er du træt af kødet i køledisken? Så slå dig sammen med naboerne på vænget og opret din egen kogræsserforening. Det gør flere familier. Og det behøver slet ikke være så svært.

For ti år siden fik 20 familier på et vænge i udkanten af Odense en idé. De ville gerne opdrætte deres eget oksekød i stedet for og købe det i butikkerne.

Så de oprettede Højby Naturpleje- og kogræsserforening. 

Bag parcelhuskvarteret ligger der en stump græsmark, som ikke må gødes, fordi den ligger oven på en vandboring. Den lejede de af Odense Kommune.

Det er jo herlighedsværdien ved at kunne kigge ud af vinduet og se kreaturerne græsse på marken i stedet for, at den bare ligger tom hen.

Britta Larsen, medlem af Højby Naturpleje- og kogræsserforening.

Hos kommunen var man nemlig ikke sen til at se fornuften i at afgræsse arealet med kreaturer. For når man ikke må gøde et areal, så er der ikke den landmand i landet, der gider at dyrke det. Heller ikke økologer.

For kommunen stod valget altså mellem at bruge tid og penge på at slå græsmarken med traktor og klipper og at leje det ud til familierne på vænget.

Kommunen sørgede endda for at sætte hegn op og installere drikkeanlæg til dyrene.

- Det er jo herlighedsværdien ved at kunne kigge ud af vinduet og se kreaturerne græsse på marken i stedet for, at den bare ligger tom hen, siger Britta Larsen, som var med til at starte foreningen.

I dag køber foreningen hvert forår fire kvier af kødkvægsracen Simmental hos en lokal landmand. Han afleverer dem hos foreningen, og så græsser dyrene ellers, indtil de er fede nok til slagtning hen på efteråret. Og så deler familierne kødet mellem sig. En kvart kvie til hver - eller cirka 60 kilo oksekød.

For Palle Sølyst, der sidder i kogræsserforeningens bestyrelse handler det om kvalitet.

- Det smager jo langt bedre end det kød, man kan købe i butikkerne. Og så er det hyggeligt. Vi mødes jo til generalforsamling, og når kvierne skal sætte ud, og når de skal slagtes. Vi er et meget socialt vænge med alle mulige aktiviteter sammen.

Ellers passer dyrene sig selv i løbet af sommerhalvåret. De lever udelukkende af græsset. Familierne i foreningen skiftes til at se efter dyrene.

Flere går sammen i laug

Kogræsserforeningen i Højby er langtfra landets eneste. Faktisk er der skudt op mod 100 nye laug op de seneste år.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening.

Og det passer lige ned i forbrugertrenden i dag, mener Marianne Gregersen, forbrugerøkonom hos Landbrug og Fødevarer.

Læs også Muligt forbud mod markslagtning: I dag skal tyr nummer 502 og 510 dø

- De moderne fødevareforbrugere efterspørger i stigende grad viden om, hvordan fødevarer er produceret. De vil gerne involvere sig, de vil gerne have rene naturlige fødevarer. De må gerne være danske, og så må de meget gerne tage hensyn til dyrevelfærd, siger hun.

De moderne fødevareforbrugere efterspørger i stigende grad viden om, hvordan fødevarer er produceret. De vil gerne involvere sig, de vil gerne have rene naturlige fødevarer. De må gerne være danske, og så må de meget gerne tage hensyn til dyrevelfærd.

Marianne Gregersen, forbrugerøkonom, Landbrug og Fødevarer.

Nogle laug - eller foreninger - lejer bare en stump jord af en lokal landmand. Og så sætter de selv hegn og vand op.

Andre laug indgår en aftale med for eksempel deres hjemkommune. Her gør deres dyr nytte ved for eksempel at græsse fredede arealer af. 

Særligt Vejle Kommune har stort fokus på afgræsning som naturpleje. Bare i Vejle er der 30 kogræsserlaug.

Hos Danmarks Naturfredningsforening er de glade for udviklingen. For meget dansk bevaringsværdig natur er netop skabt gennem tusind års afgræsning af dyr som får, geder, heste og kvæg.

- Ved afgræsning får man mange flere forskellige plantearter. Dyrene er gode til at træde frø ned, så de spirer bedre. Og når køerne græsser, så optager de næring fra jorden. Når jorden er næringsfattig, så giver det plads til, at nye planter kan vokse op imellem græsset, siger Majken Sundahl, naturvejleder hos Danmarks Naturfredningsforening.

Sådan kommer du i gang med at opdrætte egne bøffer

  • Ring til din kommune. Hvis din kommune kan stå for hegn, vand og læ til dyrene, så er det næsten det letteste. I nogle kommuner er der medarbejdere, som kan hjælpe dig i gang. Så ring og forhør dig.
  • Du kan også kontakte den lokale landmand og forhøre dig om muligheden for at leje et passende areal. Det behøver ikke være dyrt at leje jord.
  • Hos Danmarks Naturfredningsforening sidder der medarbejdere klar til at guide dig. Læs mere på http://www.dn.dk/om-os/projekter-og-kampagner/naturpleje/start-et-kograesserlaug/ 
  • Her kan du også finde et kort over eksisterende kogræsserforeninger. Måske de også har plads til dig.
  • Kortet finder du her: http://www.dn.dk/om-os/projekter-og-kampagner/naturpleje/naturplejekortet/ 
04:00 Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.