For ti år siden fik 20 familier på et vænge i udkanten af Odense en idé. De ville gerne opdrætte deres eget oksekød i stedet for og købe det i butikkerne.
Så de oprettede Højby Naturpleje- og kogræsserforening.
Bag parcelhuskvarteret ligger der en stump græsmark, som ikke må gødes, fordi den ligger oven på en vandboring. Den lejede de af Odense Kommune.
Det er jo herlighedsværdien ved at kunne kigge ud af vinduet og se kreaturerne græsse på marken i stedet for, at den bare ligger tom hen.
Hos kommunen var man nemlig ikke sen til at se fornuften i at afgræsse arealet med kreaturer. For når man ikke må gøde et areal, så er der ikke den landmand i landet, der gider at dyrke det. Heller ikke økologer.
For kommunen stod valget altså mellem at bruge tid og penge på at slå græsmarken med traktor og klipper og at leje det ud til familierne på vænget.
Kommunen sørgede endda for at sætte hegn op og installere drikkeanlæg til dyrene.
- Det er jo herlighedsværdien ved at kunne kigge ud af vinduet og se kreaturerne græsse på marken i stedet for, at den bare ligger tom hen, siger Britta Larsen, som var med til at starte foreningen.
I dag køber foreningen hvert forår fire kvier af kødkvægsracen Simmental hos en lokal landmand. Han afleverer dem hos foreningen, og så græsser dyrene ellers, indtil de er fede nok til slagtning hen på efteråret. Og så deler familierne kødet mellem sig. En kvart kvie til hver - eller cirka 60 kilo oksekød.
For Palle Sølyst, der sidder i kogræsserforeningens bestyrelse handler det om kvalitet.
- Det smager jo langt bedre end det kød, man kan købe i butikkerne. Og så er det hyggeligt. Vi mødes jo til generalforsamling, og når kvierne skal sætte ud, og når de skal slagtes. Vi er et meget socialt vænge med alle mulige aktiviteter sammen.
Ellers passer dyrene sig selv i løbet af sommerhalvåret. De lever udelukkende af græsset. Familierne i foreningen skiftes til at se efter dyrene.
Flere går sammen i laug
Kogræsserforeningen i Højby er langtfra landets eneste. Faktisk er der skudt op mod 100 nye laug op de seneste år.
Det viser en opgørelse fra Danmarks Naturfredningsforening.
Og det passer lige ned i forbrugertrenden i dag, mener Marianne Gregersen, forbrugerøkonom hos Landbrug og Fødevarer.
- De moderne fødevareforbrugere efterspørger i stigende grad viden om, hvordan fødevarer er produceret. De vil gerne involvere sig, de vil gerne have rene naturlige fødevarer. De må gerne være danske, og så må de meget gerne tage hensyn til dyrevelfærd, siger hun.
De moderne fødevareforbrugere efterspørger i stigende grad viden om, hvordan fødevarer er produceret. De vil gerne involvere sig, de vil gerne have rene naturlige fødevarer. De må gerne være danske, og så må de meget gerne tage hensyn til dyrevelfærd.
Nogle laug - eller foreninger - lejer bare en stump jord af en lokal landmand. Og så sætter de selv hegn og vand op.
Andre laug indgår en aftale med for eksempel deres hjemkommune. Her gør deres dyr nytte ved for eksempel at græsse fredede arealer af.
Særligt Vejle Kommune har stort fokus på afgræsning som naturpleje. Bare i Vejle er der 30 kogræsserlaug.
Hos Danmarks Naturfredningsforening er de glade for udviklingen. For meget dansk bevaringsværdig natur er netop skabt gennem tusind års afgræsning af dyr som får, geder, heste og kvæg.
- Ved afgræsning får man mange flere forskellige plantearter. Dyrene er gode til at træde frø ned, så de spirer bedre. Og når køerne græsser, så optager de næring fra jorden. Når jorden er næringsfattig, så giver det plads til, at nye planter kan vokse op imellem græsset, siger Majken Sundahl, naturvejleder hos Danmarks Naturfredningsforening.
Sådan kommer du i gang med at opdrætte egne bøffer