I det fynske folks tjeneste

Lærerfyringer på vej: 14 folkeskoleklasser nedlægges

Færre klasser og mange lærerfyringer på vej i Odense. Det er fuldstændig forfærdeligt, lyder det fra tillidsmanden fra Rosengårdskolen.

00:14

Der skal være 14 færre folkeskoleklasser det kommende skoleår. Det har fået de odenseanske læreres tillidsrepræsentanter til at skrive et åbent brev. Video: Morten Grundholm

Tillidsrepræsentanterne for lærerne i Odense har sendt et åbent brev til politikerne i Odense.

- Vi blev lovet flere lærere, men nu er der udsigt til lærerfyringer.

Sådan står der i det åbne brev til byrådet i Odense.

I brevet kritiserer lærerne, at der i skolernes budgetter for det kommende skoleår skal ske en reduktion af et stort antal lærerstillinger, og 14 klasser skal lukkes. 

Det er fuldstændig forfærdeligt og rystende at være i den her situation.

Jan Andersen, tillidsmand på Rosengårdskolen

Det undrer tillidsrepræsentanterne for lærerne i Odense, at der ikke er planlagt større besparelser på skoleområdet i 2019, men alligevel skal der være færre lærere i Odense. 

En af de odenseanske skoler, der bliver ramt af lærerfyringerne, er Rosengårdskolen, der skal sige farvel til tre lærere. 

- Det er fuldstændig forfærdeligt og rystende at være i den her situation, at vi gik fra, at vi i efteråret fik hævet vores velfærdsprocent, og vi faktisk blev lovet flere lærere, og nu står vi til at skulle overflytte tre, siger Jan Andersen, der er tillidsmand for lærerne på Rosengårdskolen. 

00:12

Tillidsmand på Rosengårdskolen fortæller, at lærerne i Odense allerede er presset.  Video: Morten Grundholm

Luk video

Tillidsrepræsentanterne mistænker, at de varslede lærerfyringer skyldes, at der fremover skal være flere elever i klasserne. Det bekymrer tillidsmanden. 

- Vi er presset på de opgaver, der altid er i en klasse. Det kan for eksempel være inklusionsopgaven, der bliver vanskeligere nu. For at sige det lige ud, så er det jo vanskeligere at nå flere elever i klasserne, end hvis der nu var færre elever i klasserne, siger han til TV 2/Fyn. 

14 færre klasser

Formanden for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler Jensen, der fik nyheden om de kommende lærerfyringer til et hastemøde i torsdags, er også bekymret. 

- Vi får at vide, at der kommer 14 klasser færre på folkeskolerne i Odense, men vi mener pengene burde blive i folkeskoleområdet til inklusion, siger formanden til TV 2/Fyn. 

Læs også Folkeskoler ringer på hos nye skolestartere

Hun og de andre fynske tillidsrepræsentanter frygter, at det vil komme til at presse den i forvejen hårdt trængte inklusion yderligere. 

Ifølge formanden vil 14 færre klasser i Odense komme til at betyde, at et stort antal lærere skal afskediges, og der fremover skal være helt op til 28 elever i hver klasse. 

En uge til at finde en anden løsning

I det åbne brev til byrådet i Odense kommer tillidsrepræsentanterne med nogle forslag til, hvordan man kan undgå fyringerne eller som et minimum mindske antallet af fyringer. Man kunne for eksempel hæve skatten til en procent og dermed få flere penge til folkeskolen. 

De penge er sat af i budgettet til skolerne, så de penge skal blive til skolerne.

Jan Andersen, tillidsmand på Rosengårdskolen

Ifølge Odense Lærerforening koster det omkring 700.000 kroner per klasse for et skoleår. Når Odense Kommune vælger at lukke 14 klasser, betyder det, at kommunen kommer til at spare omkring ti millioner kroner. 

For tillidsmanden på Rosengårdskolen er der ingen tvivl:

- De penge er sat af i budgettet til skolerne, så de penge skal blive til skolerne, slår Jan Andersen fast. 

Til hastemødet fik lærerforeningen dog en uge til at komme med alternative løsninger til besparelserne. 

- Det skaber generelt for hele lærerværelset en kæmpe usikkerhed. For det er jo ikke bare én kollega, der skal i forflyttelse, det er også en kollega, vi skal sige farvel til, siger tillidsmanden. 

Læs også Lærere kritiserer besparelser: Frygt for skolerne

Skal der spares eller ej?

Det er ikke første gang, at skolerne i Odense står for skud, når der skal fjernes penge fra et område. 

I november sidste år offentliggjorde Børn- og Ungeforvaltningen sit bud på, hvordan i alt 43 millioner kroner kunne findes. Her var der tale om, at skolerne skulle spare sammen med mange andre områder spare. 

Det fik en masse odenseanere til at kritisere rød blok for at fjerne de varme hænder, som de havde givet til skoler og dagtilbud med den skattestigning, som de kalder "velfærdsprocenten".  

Læs også Planlagte besparelser fjernet hos børnene i Odense

Det lykkedes dog den radikale rådmand for børn og unge i Odense, Susanne Crawley Larsen, at overbevise Børn- og Ungeudvalget om at stemme ja til et alternativt spareforslag, som hun sammen med borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og beskæftigelselsrådmand Brian Dybro havde lavet.