I det fynske folks tjeneste

Flere filmoptagelser på Fyn

Den tiende og sidste film i dogme-film-konceptet ser ud til at skulle optages på Fyn. Det er filminstruktør Thomas Villum Jensen, der i øjeblikket er i gang med at lave manuskript til filmen. Mange af scenerne foregår på et slot eller stort gods. Derfor vil Sydfyn være oplagt, afslører Thomas Villum Jensen.

-

Den tiende og sidste film i dogme-film-konceptet ser ud til at skulle optages på Fyn. Det er filminstruktør Thomas Villum Jensen, der i øjeblikket er i gang med at lave manuskript til filmen. Mange af scenerne foregår på et slot eller stort gods. Derfor vil Sydfyn være oplagt, afslører Thomas Villum Jensen:

- På Sydfyn ligger godser og slotte jo nærmest som perler på en snor, så alene af den grund er det et vigtigt argument for at komme tilbage til Sydfyn, siger Thomas Villum Jensen.

Thomas Villum Jensens seneste film Solkongen havde Danmarks-snig-galla-premiere i Svendborg i weekenden. Filmens mange udendørsoptgelser og en stor del af indendørsoptagelserne foregik i Svendborg og på Tåsinge. Det gode samarbejde med FilmFyn er værd at gentage:

- Det var meget positivt at samarbejde med FilmFyn ved optagelserne af Solkongen, så vi overvejer seriøst at lade en del af optagelserne foregå på sydfyn, siger Thomas Villum Jensen, der ikke vil afsløre handlingen i filmen. Det skriver Fyens Stiftstidende.