I det fynske folks tjeneste

Flere førstehjælpere skal hjælpe ved hjertestop

1.600 nye frivillige førstehjælpere skal findes i Region Syddanmark. De skal tilkaldes ved blandt andet 112-opkald.

Endnu flere personer, der får hjertestop, skal overleve. Sådan lyder ambitionen fra Region Syddanmark, der vil rekruttere førstehjælpere over hele regionen.

Førstehjælperne skal via regionens vagtcentral kaldes ud til hjertestop, foreslår regionens præhospitale udvalg. Forslaget går på, at frivillige førstehjælpere kaldes ud til hjertestop i de dele af regionen, hvor der ikke allerede er etableret akuthjælpeordninger. 

Læs også Baby fik hjertestop på Storebæltsbroen: Hvem hjalp Joannas pige?

I samarbejde med Dansk Folkehjælp vil Region Syddanmark rekruttere mindst 1.600 nye frivillige førstehjælpere. Når en førstehjælper har fået sit bevis, kan man tilmelde sig ordningen og blive kaldt ud til hjertestop.

- I tilfælde af hjertestop er de første minutter helt afgørende. En førstehjælper, der hurtigt træder til, kan virkelig gøre en forskel, siger Thyge Nielsen, der er formand for det præhospitale udvalg i Region Syddanmark.

112-opkald

I øjeblikket er der cirka 500 akuthjælpere. I de tilfælde, hvor der skal tilkaldes en akuthjælper i forbindelse med et 112-opkald, bliver akuthjælpere tæt på hændelsesstedet helt automatisk kaldt, samtidig med at vagtcentralen giver ambulancen besked om at rykke ud.

Når en akuthjælper er blevet kaldt og har accepteret opgaven, er der direkte kontakt mellem akuthjælperen og personalet på vagtcentralen, som også kan se akuthjælperen på vagtcentralens kort.

Regionsrådet behandler forslaget fra det præhospitale udvalg på sit møde den 26. juni 2017. Her forventes forslaget at blive vedtaget, så ordningen kan starte op til efteråret.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.