I det fynske folks tjeneste

Flere forelsker sig i sydfynsk ø: - Det er livsvigtigt for os

Langeland har de seneste mange år kæmpet med forfald og folkeflugt. Men nu falder flere for øen og flytter dertil.

00:27

Sidste år faldt 748 personer for Langeland og flyttede til øen.

Med udsigt til Svendborgsund står pakkede flyttekasser klar. Flyttekasser med minder om mere end 20 dejlige år på Tåsinge. Men nu har Jan og Jonna Pedersen valgt at skifte ø. De flytter nemlig til Langeland.

- Vi har valgt at flytte ø fra Tåsinge til Langeland. Det skulle gerne blive sådan, at vi skal være her resten af vores tid. Det er det, der er planen med det her projekt, vi har sat i søen, fortæller Jan Pedersen.

Den nye bopæl bliver Rudkøbing, og her bliver havudsigten skiftet ud med en udsigt til en frugtplantage.

- Jeg glæder mig til at komme over i det nye hus. Nu har vi været der nogle gange, og det føles godt, siger Jan Pedersen. 

Læs også Boligsalg boomer på sydfynske øer

Men 59-årige Jan Pedersen og 65-årige Jonna Pedersen er langt fra de eneste, der har forelsket sig i den sydfynske ø. Faktisk satte Langeland i 2017 tilflytterrekord med 748 nye beboere. Det betyder, at øen har flere tilflyttere end fraflyttere for andet år i træk.

Naturperle og tryghed trækker

I august 2017 flyttede Henrik Lindberg Hansen til Langeland. Han har boet i larmende storbyer som Kairo, London og København, men også Grønland. Og da han vendte hjem fra Grønland, søgte han et sted med samme ro og skønne natur.

- Jeg har boet i alle de her storbyer, og det er ikke sundt. Det tror jeg ikke. Så da jeg flyttede tilbage til Danmark, ville jeg gerne bo et sted, der var lige så godt for sjælen, som Grønland var. Og der tænkte jeg på Langeland, forklarer Henrik Lindberg Hansen.

For os er en øget befolkningstilgang livsvigtig, for at vi kan holde liv i vores lokalsamfund

Tonni Hansen (SF), Borgmester, Langeland

Mens Henrik Lindberg Hansen primært flyttede til Langeland på grund af naturen, var det noget andet som trak i en af øens andre tilflyttere. For 34-årige Line Spangsvig var trygheden det, der trak den oprindelige langelænder tilbage til øen.

- Jeg havde boet i København i 15 år, og jeg følte ikke, at rammerne var optimale i forhold til, at jeg havde et lille barn. Det er den der klassiske med, at man lige pludselig får nogle andre behov. Jeg følte mig i mange år priviligeret ved at bo i København, men lige pludselig følte jeg, at det var noget helt andet, der skulle til, fortæller Line Spangsvig.

Læs også Her er de skønneste og mest unikke naturområder på Fyn

Langeland og resten af Danmarks landdistrikter har de sidste mange år kæmpet med fraflytning i stort omfang. Men ifølge professor og centerleder ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, Egon Noe, så kan der være ændringer på vej i landets yderområder.

- Den tendens, vi måske er ved at kunne se nu, er, at flere vælger at flytte ud på landet. Vi kan se det ved at huspriserne stiger, og det er jo i hvert fald et tegn på, at der er ved at være et marked. Hvor stærk den (udviklingen red.) er, det er svært at afgøre endnu, men der er meget, der tyder på, at det er ved at vende, forklarer Egon Noe.

Langelands nyvalgte borgmester, Tonni Hansen (SF), er ikke i tvivl om, hvor vigtigt det er at få nye borgere.

- For os er en øget befolkningstilgang livsvigtig, for at vi kan holde liv i vores lokalsamfund, siger borgmesteren.

Jobmuligheder bremser udvikling

Selvom flere og flere de seneste år har taget turen over Laneglandsbroen og bosat sig på Langeland, så har øen stadig en udfordring. Mange langelændere flytter nemlig stadig væk. Sidste år flyttede 625 af Langelands indbyggere fra øen. 

- Det, vi nogle gange ser, er, at hvis man nu vælger Langeland ud fra vores herligheder, så flytter man til Langeland med sine børn, og så opdager man, at man ikke kan få et job. Eller også skal man pendle alt for langt, i forhold til hvad man gerne ville. Og så forlader man os igen. Det er skidt. Så derfor skal vi have en bred vifte af jobmuligheder, fortæller Tonni Hansen (SF). 

Jeg havde håbet, at Langeland var en mulighed for at slå mig ned. Men det skal give mening

Henrik Lindberg Hansen, tilflytter

Ifølge professor Egon Noe spiller også andre faktorer ind, når det handler om at fastholde borgere.

- Det er klart, at jobmuligheder betyder noget. De vigtigste faktorer, udover jobs, er selvfølgelig dine børns hverdagsliv. At der er en god skole, der er fritidsmuligheder, der er transportmuligheder, så de kan komme til og fra skole. Altså at der er trygge rammer, forklarer professoren.

På trods af at Henrik Lindberg Hansen hele livet har flyttet efter job, så er det ikke tilfældet lige nu. Hans job som konsulent ligger 186 kilometer fra lejligheden i Store Darum ved Esbjerg. Han arbejder tre dage i Jylland og to dage hjemmefra på Langeland.

- Det er jo ikke holdbart i længden. Jeg er hverken knyttet til det ene eller det andet her på Langeland. Jeg vil gerne undgå at bruge så meget af min fritid på at køre frem og tilbage. Så hvis der ikke er arbejde her, så er man jo nødt til at finde et andet sted, hvor der er det, siger Henrik Lindberg Hansen.

00:26 Luk video

Det er ikke lykkedes ham at finde arbejde på Langeland. Hans baggrund er, hvad han selv kalder akavet. Han startede ud som teolog og endte med en phd. indenfor sociologi og socialpsykologi. 

- Jeg passer ikke helt ind. Jeg tror, hvis jeg er rund, så er stillingerne firkantet. Jeg kender også andre, som har søgt arbejde, men som ikke har fået det og har måtte søge væk fra øen for at få det. Så for dem har det jo været svært (at få et arbejde, red.), og det har det også for mig. Jeg har jo ikke fundet arbejde her, forklarer Henrik Lindberg Hansen. 

Som tingene er lige nu, er det derfor ikke holdbart for Henrik Lindberg Hansen at blive boende på Langeland.

- Jeg havde håbet, at Langeland var en mulighed for at slå mig ned. Men det skal give mening, siger Henrik Lindberg Hansen.

Karriereskift er nødvendigt

Line Spangsvig har en uddannelse som kandidat i moderne kultur og kulturformidling. Men den uddannelse rimer ikke ligefrem med et job på Langeland. 

Derfor arbejder hun lige nu som tilkaldevikar i en lokal vuggestue.

- Det med at flytte ud af København har en pris. Og der forventede jeg, at det var en del af regnestykket, at jeg måske kommer til at lave noget helt andet, end jeg har uddannet mig til, fortæller Line Spangsvig. 

Hun har ingen planer om at flytte fra øen, men tankerne om jobmuligheder fylder.

- Selvfølgelig er det en bekymring. Det ville være løgn at sige, at det ikke fylder meget, for det gør det. Der skal jo brød på bordet, siger Line Spangsvig. 

Læs også Ledighed: Odense har fortsat næstflest ledige

Folk som Line Spangsvig og Henrik Lindberg Hansen har med deres akademiske baggrund svært ved at finde job. Det er der ifølge jobcenterchef ved jobcenter Langeland en god forklaring på.

- På grund af virksomhedernes størrelse er der nogle fagområder, som de ikke har brug for på fuldtid og måske ikke har råd til. Setuppet på Langeland er altså, at der ikke er brug for så mange akademikere, som man ellers ville have i en stor virksomhed. Så det er der, de kommer lidt i klemme, forklarer Torben Lønberg. 

Det behøver Jan og Jonna ikke at bekymre sig om. Jonna er nemlig gået på pension, mens Jan stadig har de sidste år tilbage på arbejdsmarkedet. 

Du kan se første del i serien om Langeland her.

13:33 Luk video