Flere forsinkede tog på Svendborgbanen

Flere forsinkede tog og flere aflysninger har præget trafikken på Svendborgbanen i 2018 i forhold til året før.

Det er gået tilbage for den såkaldte kundepunktlighed på Svendborgbanen i 2018. Kundepunktligheden var for hele 2017 på 92,7 procent, og det er i 2018 faldet til 85,3 procent.

Også i december gik det tilbage for Svendborgbanen. I december 2018 var kundepunktligheden på 86,1 procent mod 92,5 procent i 2017.

- December måned var generelt præget af, at togene kørte godt, men der var også signalproblemer og enkelte tog, der havde problemer, siger Tony Bispeskov, der er informationschef i DSB i en pressemeddelelse.

Især morgenafgangene har være præget af forsinkelser og aflysninger. For afgangene mellem klokken 6 og 9 var kundepunktligheden i 2017 på 84,9 procent og det er faldet til 69,8 procent i 2018.

- Flere af de forhold, der gav forsinkelser, ramte den sårbare morgentrafik. Det ses klart i kundepunktligheden for morgentrafikken. Det er desværre morgentrafikken, der i løbet af 2018 har givet flest udfordringer, siger Tony Bispeskov.

Kilde: DSB
Kilde: DSB

Kundepunktlighed

Oversigt

    Oversigt