I det fynske folks tjeneste

Flere fynboer får demens

For at markere den internationale alzheimerdag bliver der blandt andet serveret "huskekage" i Seniorhuset i Odense lørdag eftermiddag

Huskekage skal der til, når international alzheimerdag markeres lørdag. Det sker med viden om, at der bliver flere og flere fynboer, der kommer til at lide af demens. Inden år 2020 vil næsten 10.000 fynboer være ramt.

Lige nu har cirka 8220 fynboer en demenssygdom. Det viser nye tal fra Alzheimersforeningen, som TV 2/FYN har fået. Og ifølge foreningens egne beregninger vil samlet 9775 fynboer i år 2020 leve med en demenssygdom.

Det er en stigning på 16 procent. Alene i Odense vil der til den tid være flere end 3200 mennesker, der har demens.

Lørdag bliver den internationale dag for alzheimer markeret flere steder på Fyn blandt andet i seniorhuset i Odense i eftermiddag.

Også i Kerteminde bliver der sat fokus på livskvalitet for demente lørdag. Det sker fra kl. 14 til 16.30 i Aktiviteten på Birkelund Plejecenter i Langeskov

Antal demente i din kommune

Faaborg Midtfyn Kommune:

Næsten 1.000 patienter og 3.000 pårørende lever med en demenssygdom i Faaborg-Midtfyn Kommune

Allerede i 2020 er antallet steget til cirka 1.140 patienter og næsten 3.500 pårørende.

Kerteminde:

Næsten 400 patienter og 1.200 pårørende lever med en demenssygdom i Kerteminde Kommune.

Allerede i 2020 er antallet steget til over 500 patienter og næsten 1.600 pårørende.

Langeland:

Cirka 360 patienter og næsten 1.100 pårørende lever med en demenssygdom i Langeland Kommune.

I 2020 er antallet steget til cirka 385 patienter og næsten 1.200 pårørende - og vil fortsætte med at stige.

Middelfart:

Cirka 640 patienter og mere end 1.900 pårørende lever med en demenssygdom i Middelfart Kommune.

Allerede i 2020 er antallet steget til næsten 800 patienter og 2.400 pårørende.

Nordfyn:

Cirka 480 patienter og 1.440 pårørende lever med en demenssygdom i Nordfyns Kommune.

Allerede i 2020 er antallet steget til mere end 600 patienter og 1.800 pårørende.

Nyborg:

Cirka 580 patienter og 1.730 pårørende lever med en demenssygdom i Nyborg Kommune.

Allerede i 2020 er antallet steget til næsten 700 patienter og 2.070 pårørende.

Odense:

Cirka 2.800 patienter og mere end 8.400 pårørende lever med en demenssygdom i Odense Kommune.

Allerede i 2020 er antallet steget til cirka 3.250 patienter og 9.700 pårørende.

Svendborg:

Cirka 1.060 patienter og næsten 3.200 pårørende lever med en demenssygdom i Svendborg Kommune.

Allerede i 2020 er det tal steget til cirka 1.240 patienter og mere end 3.700 pårørende.

Kilde: Danmarks Statistik og Videnscenter for demens.

Se mere på TV 2/FYN lørdag kl. 19.30

Læs mere om alzheimer her

Ved du noget? Så send os et tip