Flere fynske bloddonorer

Målrettede kampagner for at skaffe flere bloddonorer på Fyn har virket. På to år er antallet af fynboer, der er villige til at give blod, steget med 6000 personer.

-

Målrettede kampagner for at skaffe flere bloddonorer på Fyn har virket. På to år er antallet af fynboer, der er villige til at give blod, steget med 6000 personer.

I 2001 havde Blodbanken ved OUH store problemer med at skaffe bloddonorer, men i dag er antallet af donorer tilfredsstillende, skriver URBAN Fyn onsdag. Med 6000 ekstra blodgivere har Blodbanken nu omkring 20.000  registreret.

Søren Lillevang, der er overlæge på Klinisk Immunologisk afdeling på OUH, fortæller, at det blandt andet er kampagner på uddannelsesinstitutioner, der har virket. Her har man personligt opsøgt folk for at hverve nye donorer.

Også en blodbus, der kører rundt til mindre byer, har haft en positiv effekt, vurderer Søren Lillevang.

 

Oversigt

    Oversigt