-
Antallet af dræbte og hårdt kvæstede stiger dramatisk på den fynske motorvej, og også på landevejene kommer flere til skade. \"Det er en udvikling, der vækker bekymring, siger overlæge Lars Binderup Larsen fra Ulykkes Analyse Gruppen, OUH.
Sidste år mistede seks mennesker livet på den fynske motorvej, mens 146 blev kvæstet. Det er en stigning på 5 dræbte og 90 kvæstede i forhold til året før. \"Det er en dybt foruroligende udvikling, men det kommer ikke bag på overlæge Lars Binderup Larsen fra Ulykkes Analyse Gruppen, som i nogle år har set kurven stige.
Motorvejen mættet
\"Siden Storebæltsforbindelsen åbnede i 1998, er trafikken på motorvejen steget konstant. På et tidspunkt må den uundgåeligt nå en mætning\", siger han.
Ifølge Vejdirektoratet blev der på et gennemsnitsdøgn i 1997 talt 21.647 køretøjer. Allerede året efter Broen åbnede, var tallet steget med næsten 10.000, og sidste år blev der på et gennemsnitsdøgn talt
34.145 køretøjer.
\"Samtidig er hastigheden steget betragteligt, og hele denne udvikling har vi tydeligt kunnet følge. Tidligere var der meget få tilskadekomne på motorvejen, mens vi sidste år behandlede 183 alene her i Odense, og
heraf havde omkring en sjettedel alvorlige skader som f.eks. åbent skinnebensbrud, kraniebrud eller hjerneskade\", fortæller han.
Også stigning på landevejene
Ifølge Ulykkes Analyse gruppen er det ikke kun på motorvejen, antallet af tilskadekomne stiger. I de senere år har de officielle opgørelser generelt vist en stagnering i antallet af personskader, men disse
statistikker bygger på politiets indberetninger, og Ulykkes Analyse Gruppen har mere detaljerede opgørelser over situationen på det fynske vejnet.
\"På landevejene indberetter politiet kun 16-17 procent af de ulykker, der rent faktisk sker. I mange tilfælde bliver politiet ikke tilkaldt, og i andre optager de ikke rapport, fordi der ikke er sket noget af
politimæssig interesse. Skadestuerne registrerer alle, de behandler, og herfra ved vi, at antallet af tilskadekomne på landevejene er steget en del\", siger Lars Binderup Larsen
Ændret adfærd
Ud fra statistikkerne kan Lars Binderup Larsen se en tydelig ændring i den måde, bilisterne kører på. Tidligere var der kun skader efter harmonikasammenstød hos en tredjedel af de tilskadekomne, typisk piskesmældslæsioner. I dag er det cirka halvdelen, hvilket han tolker som et tydeligt tegn på, at bilisterne kører for stærkt, holder for
lav afstand og er for uopmærksomme i trafikken.
Langvarige konsekvenser
I sit daglige arbejde på Ortopædkirurgisk afdeling på OUH ser Lars Binderup Larsen ofte patienterne i lang tid efter de har været involveret i en trafikulykke. Og han kan stadig blive rystet over, hvor store følger den har haft familiemæssigt, jobmæssigt og økonomisk.
\"Selv om en ulykke ikke figurer i de statistikker, der bygger på politiets indberetninger, kan der godt være ret alvorligt tilskadekomne. Jeg studser ofte over udtrykket \"han slap med et brækket ben\". Det
lyder som en bagatel, men et brækket skinneben er først færdigbehandlet efter tre måneder, og hvis der støder komplikationer til, kan det vare op til
to år\", siger overlægen.