Flere fynske unge ender i ulovlige lejemål

26-årige Michael Hansen fra Svendborg en af mange unge fynboer, der i jagten på en bolig er kommet galt af sted - fynske lejerforeninger taler om et stigende problem med udlejning af ikke-godkendte lejemål

-Jeg følte mig virkelig snydt. Udlejeren diskede op med en almindelig lejekontrakt, da jeg flyttede ind, men da jeg var kommet på plads et par måneder senere, dukkede han op og fortalte, at lejligheden i kke var godkendt til beboelse. På det tidspunkt havde jeg slet ikke energi til at flytte igen, så jeg valgte at blive boende.

Sådan siger den 26-årige mekaniker Michael Hansen til TV 2/Fyn.

Flere ender i ulovlige lejemål

Ifølge både Lejer Forening Fyn og Lejernes Lands Organisation ender et stigende antal unge i ulovlige lejemål.

-Vi får flere og flere af den type sager, og det er ofte kælderlejligheder det drejer sig om. Som oftest handler det om, at udlejerne vil optimere deres indtjening, men det er en meget uheldig udvikling, siger Jan Holm Jensen, der er formand for LLO på Fyn.

Han arbejder i øjeblikket med en aktuel sag fra Odense, hvor en ung kvinde først for sent opdagede, at hun havde sagt ja til at bo i en ikke godkendt lejlighed.

- Alt var i skønneste orden

-Vi oplever at sågar større firmaer, igen og igen gentager de ulovlige udlejninger. Det værste der kan ske for udlejerne er bødestraffe, men de har ingen effekt. Lovgivningen er for dårlig på området, slår LLO-formanden fast.

Da Michael Hansen i 2010 fik fremvist sin ulovlige kælderlejlighed, fattede han på intet tidspunkt mistanke.
- Udlejeren har en masse udlejningsejendomme og fungerer desuden som boligdommer i retten i Svendborg, så jeg gik ud fra, at alt var i sin skønneste orden, siger Michael Hansen.

SE HER DOKUMENTATION I SAGEN

link

Oversigt

    Oversigt