Flere gravide fyres

Fredag fik en kvinde fra Middelfart erstatning, da hendes arbejdsgiver, Hotel Kongebrogården, degraderede hende kraftigt, mens hun var syg under barsel. Men tilfældet er langtfra enestående, mener Firma-Funktionærerne.

-

Ifølge juridisk chef hos Firma-Funktionærerne Kåre Mønsted, har både Firma-Funktionærerne og HK oplevet en markant stigning i antallet af sager om opsigelse af gravide og medlemmer på barselsorlov.

Stigningen fortsætter
\"Efter nogle år hvor antallet af ligebehandlingssager har ligget nogenlunde stabilt er der i 2001 sket en markant stigning og stigningen ser ud til at fortsætte,\" siger Kåre Mønsted.

Formanden for Firma-Funktionærerne, Arne Frederiksen, mener, at forklaringen kan være, at domstolene ikke udnytter lovgivningens muligheder for at tilkende medarbejdere, der er opsagt under barsel eller graviditet, en godtgørelse på 18 måneders løn.

Det er sjældent, at en godtgørelse overstiger ni måneders løn. Arne Frederiksen mener, at en skærpelse af godtgørelsesniveauet vil have en præventiv effekt.

Oversigt

    Oversigt