Flere havetraktorer og plæneklippere stjålet fra flere steder på samme vej

På Højbjergvej i Glamsbjerg har der i løbet af ugen været en række indbrud, hvor blandt andet havetraktorer, motorplæneklippere og buskryddere er blevet stjålet.

Flere havetraktorer, motorplæneklippere og buskryddere er blevet stjålet fra tre forskellige adresser på Højbjergvej i Glamsbjerg. Det oplyser Fyns Politi.

 

 

De tre indbrud er anmeldt til politiet på tre forskellige tidspunkter i løbet af torsdag eftermiddag og aften. Indbruddene har desuden fundet sted på tre forskellige tidspunkter i løbet af onsdag og torsdag. 

Det blev der stjålet ved de tre indbrud

Ved det første indbrud blev der stjålet en rød havetraktor af mærket Toro, en havefræser, en buskrydder og en motorplæneklipper af mærket John Deere.

Ved det andet indbrud på en landejendom blev der fra garagen stjålet en motorsav, en buskrydder og en firhjulstrukket orange motorplæneklipper.

Ved det tredje og sidste indbrud blev der stjålet en grøn havetraktor - også af mærket John Deere - med gule fælge.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114.   

Oversigt

    Oversigt