Flere henvendelser i skudsag

Henvendelser fra 8-10 borgere bringer politiet på Fyn videre i jagten på føreren af en sort og beskidt Golf, efter at der til formiddag blev affyret skud mod en færdselsbetjent gennem sideruden fra bilens passagersæde.

Men det er fortsat uvist, om der blev skudt med skarpt.
- Vi ved ikke med sikkerhed, om der er tale om skud fra et skarpt våben, for vi har endnu ikke fundet hylster eller projektil, siger vagthavende i Odense. 

Politiet forsøgte i første omgang at standse bilen, fordi den var så indsmurt i mudder, at man ikke kunne se nummerpladerne.

Ifølge politiet var afstanden mellem sideruden og den tilstedeværende betjent 150-200 meter, da skuddet faldt. Ingen blev ramt.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt