Stigning på 50 procent
Antallet af personer der fik diagnosen AIDS er steget med næsten halvtreds procent fra 2003 til 2004.
- Folk dyrker mere usikker sex, fortæller centerleder for Sex og Sundhed, Suzanne Bjerregaard og fortsætter:
- En af grundene til det er, at folk tager lidt mere let på tingene, fordi man ikke længere dør af at være HIV-smittet.
Det er ikke kun antallet af HIV-smittede, der vokser støt. Hver fjerde ung under 25 år har haft en kønssygdom. Og her er det især klamydia, der er eksploderet. Over 1700 unge på Fyn får hvert år konstateret sexsygdommen.
Fremtiden usikker for det forebyggende arbejde
Selvom antallet af smittede med AIDS og kønssygdomme stiger, stiger det trods alt knap så meget på Fyn som andre steder i landet. Fyn har nemlig hele tiden været foregangsamt på området.
Nu, hvor amterne nedlægges, er der ingen, der ved, hvad der skal ske med Centret for Sex og Sundhed, der står for det forebyggende arbejde.