I det fynske folks tjeneste

Flere kom til skade i trafikken på Fyn: Unge mænd er udsat

27 procent af ulykkerne på Fyn i 2015 involverede en cyklist. Foto: Sonny Munk Carlsen/Scanpix/arkiv

Der var en stigning i antallet af trafikulykker i 2015. Især unge mænd kom til skade i trafikken på Fyn i 2015.

I Vejdirektoratets netop offentliggjorte ulykkesstatistik for 2015 fremgår det ikke kun, at der er en generel stigning i antallet af ulykker med personskade i Fyns Politikreds. Det fremgår også at unge, fynske mænd mellem 16 og 24 år får flere personskader end i resten af landet.

Der har også været flere ulykker med cyklister og knallert 30 på Fyn. Til gengæld er der færre personskader med personbiler.

Ulykkesstatistikken indeholder en status for trafikulykker i 2015 på landsplan og fordelt på de 12 politikredse, og formålet er at give kommunerne et arbejdsredskab til at forbedre trafiksikkerheden inden for deres område. 

Det er relevant på trods af den massive trafiktilvækst på motorveje. De fleste ulykker sker nemlig på kommunevejene.

- Ulykkesstatistikken er blandt andet en hjælp til at vurdere, hvor man kan komme længst med trafiksikkerhedsindsatsen i de forskellige landsdele, og hvilke områder man måske bør have særligt fokus på regionalt. Det er vigtigt, at vi fortsat samarbejder tæt med både kommuner og politi om at skabe sikre veje at færdes på, siger Marianne Foldberg Steffensen, leder af Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling.

I hele landet har der været et fald i personskadeulykker. 3.334 til skade i 2015, mens der i 2014 kom 3.377 til skade. Ser man længere tilbage var der 19 procent færre ulykker på landsplan i 2015 end i 2011.

Der var også færre på landsplan, der kom til skade i ulykker, hvor der har været spiritus involveret. Således kom 385 personer til skade i en spiritusulykke i 2015, mens tallet i 2014 var 426.

Fynske fakta 

Der er 10 kommuner i Fyns Politikreds, hvor der bor 8,6 procent af den samlede befolkning.
Fyn tegner sig for 11 procent af det samlede antal trafikulykker.
  • I politikredsen var der i 2015 262 ulykker med personskade og 954 med materiel skade.
  • 13 personer blev dræbt i ulykkerne, mens der var 292 alvorligt og lettere tilskadekomne. 61 procent af dem var mænd, 39 procent kvinder.
    Kønsfordelingen er nogenlunde på niveau med tendensen på landsplan,
  • Af de tilskadekomne i ulykkerne på Fyn var 27 procent cyklister, 14 procent kørte knallert 30 og 37 procent kørte i personbil.
    Til sammenligning kom 25 procent cyklister, ni procent knallertkørere og 41 procent bilister i personbil til skade på landsplan.
Kilde: Vejdirektoratet

Jyder kører galt i bil - københavnere på cykel

Vejdirektoratet har i en ny rapport opgjort sidste års trafikulykker efter de 12 politikredse, hvor de er sket.
178 mennesker omkom og 3156 kom til skade.

På landsplan var 41 procent af ofrene bilister, 25 procent var cyklister, 18 procent kørte knallert eller motorcykel og 12 procent var fodgængere.
 
Opgørelsen viser imidlertid, at der rundt om i landet er stor forskel på, hvordan ofrene befordrede sig i trafikken:
 
Fyn:
  • Bil: 37 procent
  • Cykel: 27 procent
  • MC/Knallert: 22 procent
  • Fodgænger: 10 procent
Nordjylland:
  • Bil: 52 procent
  • Cykel: 19 procent
  • MC/Knallert: 16 procent
  • Fodgænger: 9 procent
Østjylland:
  • Bil: 36 procent
  • Cykel: 29 procent
  • MC/Knallert: 17 procent
  • Fodgænger: 13 procent
Midt- og Vestjylland
  • Bil: 53 procent
  • Cykel: 15 procent
  • MC/Knallert: 17 procent
  • Fodgænger: 10 procent
Sydøstjylland:
  • Bil: 41 procent
  • Cykel: 23 procent
  • MC/Knallert: 19 procent
  • Fodgænger: 14 procent
Syd- og Sønderjylland:
  • Bil: 48 procent
  • Cykel: 17 procent
  • MC/Knallert: 21 procent
  • Fodgænger: 11 procent
Sydsjælland og Lolland Falster:
  • Bil: 47 procent
  • Cykel: 20 procent
  • MC/Knallert: 19 procent
  • Fodgænger: 10 procent
Midt- og Vestsjælland:
  • Bil: 43 procent
  • Cykel: 19 procent
  • MC/Knallert: 23 procent
  • Fodgænger: 9 procent
Nordsjælland:
  • Bil: 31 procent
  • Cykel: 36 procent
  • MC/Knallert: 19 procent
  • Fodgænger: 10 procent
Københavns Vestegn:
  • Bil: 36 procent
  • Cykel: 31 procent
  • MC/Knallert: 19 procent
  • Fodgænger: 14 procent
København:
  • Bil: 14 procent
  • Cykel: 51 procent
  • MC/Knallert: 14 procent
  • Fodgænger: 21 procent
Bornholm:
  • Bil: 32 procent
  • Cykel: 24 procent
  • MC/Knallert: 28 procent
  • Fodgænger: 16 procent
Kilde: Vejdirektoratet/Ritzau

 

Ved du noget? Så send os et tip