Flere mænd vil være lærere

Kønskurven er knækket på lærerseminarierne. I mange år har der været en klar overvægt af kvindelige lærer i folkeskolen.

Men et stigende antal mænd starter nu på læreruddannelsen.
Det er lærerseminariet i Odense, der fører an i tendensen.

Blandt de nye lærerstuderende på første årgang er næsten halvdelen mænd: 53% er kvinder, 47% er mænd. Det er udtryk for en tendens, der i det små har været på vej gennem de sidste tre-fire år.

Men i år er tendensen for alvor brudt igennem. Kigger man på folkeskolen i dag, er der en klar overvægt af kvinder. Kun 3 ud af 10 lærere er mænd.

For fire år siden så det ud på nøjagtig samme måde på semiarierne.
Men på den nye årgang i Odense er det altså næsten 5 ud af 10 studerende, der er mænd, skriver DR Fyn.

Oversigt

    Oversigt