I det fynske folks tjeneste

Flere overfald på Fyn i nat

Den første aften og nat med mange julefrokoster på Fyn førte flere overfald og røverier med sig. Det fortæller de fynske politikredse til TV2/FYN.

I Svendborg blev en 16-årig dreng klokken lidt i tre natten til lørdag slået med et knytnæveslag af en anden 16-årig, der krævede at få udleveret offerets mobiltelefon. Gerningsmanden var kendt af politiet og blev senere anholdt. Han blev lørdag løsladt efter endt afhøring.

I Odense blev en mand slået og sparket af en ukendt gerningsmand på værthuset Sir Club. Og i Arkaden i Vestergade i byen blev en 21-årig mand anholdt, efter at han havde slået både en 33-årig og 24-årig mand.

Endelig blev en mand under et røveri i Brogade i Odense overfaldet af tre udlændinge, der slog og sparkede ham. De tre gerningsmand snuppede offerets betalingskort samt 500 kroner.