Flere på sygedagpenge

Kommunernes udgifter på sygedagpenge stiger markant. Flere og flere knækker nemlig halsen efter at være blevet tvunget ud på arbejdsmarkedet og ender på sygedagpenge.

Ikke kun et fynsk problem

De stigende udgifter gør kommunerne frustrerede, fordi de ikke har mulighed for at ændre den stramme linje.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er en stor del af de nye sygedagpengemodtagere borgere, som kommunen måtte tvinge ud på arbejdsmarkedet i 2006.
"Jeg håber, vi kan få en debat om de her regler, for det her er jo et landsdækkende problem. Alene i vores kommune forventer vi,  at de her stigninger kommer til at koste i nærheden 15 millioner kroner", udtaler borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Bo Andersen, til TV2 / Fyn.

Også Svendborg Kommune mærker stigningen.
Ifølge formanden for Erhvervsudvalget i Svendborg Kommune, Knud Albertsen, har kommunen usædvanlig mange på sygedagpenge i øjeblikket. Også her er størstedelen borgere, der før har været på overførselsindkomst for derefter at blive tvunget i arbejde.

Kommunes Landsforening bekræfter tendensen. Ifølge deres statistikker er udgifterne til sygedagpenge på landsplan steget med 15-20% siden 2006.

Oversigt

    Oversigt