Flere penge til fynske forskere

En gruppe forskere fra Patologisk Institut på Odense Universitetshospital har netop fået bevilget 542.500 kroner fra Lundbeckfonden

-

En gruppe forskere fra Patologisk Institut på Odense Universitetshospital har netop fået bevilget 542.500 kroner fra Lundbeckfonden.

Pengene går til til professor Henrik Daa Schrøder og hans forskergruppe, der forsker i skeletmuskulaturen og i muskelsygdomme.

Forskerne fra Odense Universitetshospital vil i dyreforsøg undersøge, om de ved at påvirke normale gener kan øge produktionen af proteiner, der kan hæmme den nedbrydning af musklerne, som er årsagen til muskelsvind.

Lundbeckfonden er en fond, der skal sikre Lundbeckkoncernen virksomhed og yde finansiel støtte til videnskablig forskning af høj kvalitet. Fonden forventer at uddela cirka 170 millioner kroner i 2005.

Oversigt

    Oversigt