Flere penge til rygestop

Fyns Amt skyder flere penge i rygestop. Forebyggelses- og Sundhedsudvalget besluttede mandag at frigive 2,5 mio. kr. til forskellige rygestoptilbud. Der vil især blive fokuseret på indsatsen overfor børn og unge i grundskolen.

-

Fyns Amt skyder flere penge i rygestop. Forebyggelses- og Sundhedsudvalget besluttede mandag at frigive 2,5 mio. kr. til forskellige rygestoptilbud. Der vil især blive fokuseret på indsatsen overfor børn og unge i grundskolen.

- Hvis vi skal gøre os håb om at gøre fynboerne røgfrie er vi nødt til at starte med børnene. Her har amterne og kommunerne et fælles ansvar, som jeg håber, at vi kan være med til at løfte ved at sætte fokus på området, siger formanden for Forebyggelses- og Sundhedsudvalget, Bo Libergren.

Allerede den 20. september er der mulighed for at gøre noget ved rygestoppet. Det er den årlige STOP-dag, som er arrangeret af Fyns Amt og et netværk af rygestopsinstruktører.

Der vil være en masse aktiviteter rundt omkring på apoteker og flere andre centrale steder. Man kan for eksempel få målt røgen i sit blod og få råd og vejledning, til hvordan man bedst bliver rygetrangen kvit.

- Den personlige dialog og målrettet information er vigtig, fordi det er meget individuelt, hvor let eller svært det er at holde op med at ryge. Rygerne kan på STOP-dagen få gode idéer til, hvordan de kan arbejde videre med deres ønske om at holde op, siger Birgitte Lund, der er projektmedarbejder ved Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed i Fyns Amt.

Læs mere om amtets forskellige rygestoptilbud på www.fyns-amt.dk/rygestoptilbud

Oversigt

    Oversigt