Flere rederier vil sejle på Langelandsbælt

Nedsatte brotakster på Storebælt gør det umuligt for Scandlines at fortsætte sejladsen mellem Langeland og Lolland uden tilskud. Ruten sendes nu i EU-udbud.

-

Nedsatte brotakster på Storebælt gør det umuligt for Scandlines at fortsætte sejladsen mellem Langeland og Lolland uden tilskud. Ruten sendes nu i EU-udbud.

Flere rederier har allerede vist interesse for at videreføre færgeruten mellem Spodsbjerg på Langeland og Tårs på Lolland. Derfor tager Sund og Bælt Holding det helt roligt, at bestyrelsen for Scandlines Sydfynske har besluttet, at rederiet ikke længere kan drive ruten uden tilskud.

- Vi vil relativt hurtigt sende ruten i EU-udbud, og vi imødeser det med sindsro, fordi flere rederier allerede har vist interesse for at være med i det. Det betyder, at vi får konkurrence, og det er for os positivt, siger underdirektør Lars Møller, Sund og Bælt Holding, der står for driften af Storebæltsbroen.

Det vil tage tre-fire måneder at gennemføre en licitation for at finde et rederi, er kan drive ruten over Langelandsbælt fremover, og Scandlines Sydfynske indleder nu forhandlinger med Sund og Bælt om en midlertidig ordning, der kan sikre sejladsen, indtil den kan begynde igen på nye vilkår efter licitationen.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt