Flere skibe bruger lods

Flere og flere skibe bruger lods, når de sejler gennem Storebælt. Baggrunden er en ny praksis med at kontakte skibene og opfordre dem til at tage lods ombord, oplyser Søværnets Operative Kommando.

- vi anråber alle større skibe over radioen og fortæller dem, at vi indberetter dem til deres falgstat, hvis de ikke følger anbefalingerne om at bruge lods, og det får flere og flere til acceptere og betale, hvad det koster, siger kommandørkaptajn Lars H. hansen fra SOK til Ritzau.
Myndighederne kan ikke tvinge skibene til at bruge lods, fordi der er tale om internationalt farvand med fir gennemsejlingsret, men den internationale søfartsorganisation IMO anbefaler alle skibe med en dybgang over 11 meter at  bruge lods gennem Storebælt.
Sidste år passerede 220 skibe i den størrelse Storebælt uden lods. I 2004 var tallet 333.  

Oversigt

    Oversigt