I det fynske folks tjeneste

Flere søger praktik i udlandet

Flere elever på Syddansk Erhvervsskole søger praktik i udlandet. Et ophold i udlandet betragtes af de unge som et plus på CVet.

I 2012 søgte 32 elever på Syddansk Erhversskole en udenlandsk praktikplads.

I 2013 steg antallet til 53 og i 2014 forventer skolen at sende op mod 100 afsted.

De yngste er blot 17 år.

Typisk er et udlandsophold på fire uger.

De mest søgte lande er: Portugal, England, Holland, Norge, Sverige, Spanien og Tyskland.

- Flere af dem, der søger udenlands fortæller, at de vil skille sig ud fra andre ved at vise mod og handlekraft, siger Mona Schulz, som er mobilitetskoordinator på Syddansk Erhvervsskole.

- For de unge er det vigtigt at være internationale og et ophold i udlandet betragtes som en gulerod til CVet.

Ved du noget? Så send os et tip