I det fynske folks tjeneste

Flere sommerhuse til salg

Salget af sommerhuse på Fyn går egentlig ganske pænt, men et stigende antal huse til salg gør det til købers marked.

Salget af sommerhuse er steget 40% siden 2011, men da der er stadig flere sommerhuse til salg, oplever sælgerne, at der er langt mellem køberne.

Det viser en opgørelse fra ejendomsmæglerkæden EDC.

Opgørelsen viser også, at der er stor forskel fra kommune til kommune.

I Nordfyns Kommune er der for eksempel tre sommerhuse til salg for hver køber, der vil købe i 2014.

I Kerteminde er forholdet mellem udbuddet af sommerhuse og antallet af købere 6,0. Det vil sige, at for hver køber er der seks sommerhuse til salg eller det dobbelte af Nordfyns Kommune.

I Middelfart er forholdet mellem udbuddet og antallet af købere 3,8, på Langeland 5,7 og i Faaborg-Midtfyn 5,7, mens landstallet er 2,8.

Generelt er antallet af sommerhuse til salg mere end fordoblet siden det hotteste år 2005, da antallet af købere og sælgere gik næstenn lige op.

- Det store udbud skyldes dels en vis ophobning af huse fra finanskrisens tid og dels at der er kommet mange huse til salg i forventning om, at markedet er i bedring, siger kommunikationschef i EDC, Jan Nordmann.

Mindst forskel på antallet af købere og sælgere er der på Sjælland, Øst- og Vestjylland.

Forholdet mellem antal købere og sælgere

Nordfyn

3,1

Middelfart

3,8

Langeland

5,7

Faaborg-Midtfyn

5,7

Kerteminde

6,0

Hele landet

2,8

Landsdele

Nordsjælland

1,3

Østsjælland

1,4

Vest- og Sydsjælland

2,3

Østjylland

2,6

Vestjylland

3,4

Sydjylland

4,0

Fyn

4,2

Nordjylland

4,2

Ved du noget? Så send os et tip