I det fynske folks tjeneste

Flere tips til politiet i sag om grove røverier

Odense Politi har fået flere henvendelser fra borgere, der mener at kunne genkende de personer, der formodentlig står bag den senere tids grove røverier i Odense.

-

Odense Politi har fået flere henvendelser fra borgere, der mener at kunne genkende de personer, der formodentlig står bag den senere tids grove røverier i Odense.

I går offentliggjorde politiet billeder af de formodede gerningsmænd. Og det har givet fire til seks tips til kriminalpolitiet i Odense.

Der er sket i alt fire grove røverier, hvor ofrene har fået frarøvet deres Dankort og pinkode i ofrenes egne hjem. Gerningsmændene er en gruppe på tre til fire unge. Under røverierne har de brugt både pistol og kniv til at tvinge ofrene til at udlevere Dankort og pinkode.

Endnu har politiet dog ikke anholdt nogle i sagen.