I det fynske folks tjeneste

Havarikommissionen om storebæltsulykken: Derfor gik det galt

Flere trailere på ulykkesgodstog fra Storebælt var ikke låst ordentlig fast, fastslår Havarikommissionen. En af trailerne rev sig løs og dræbte otte i lyntog.

Ulykken på Storebæltsbroen 2. januar kostede otte mennesker livet. Foto: Arkiv / TV 2

De foreløbige resultater tyder på, at en kombination af den kraftige vind på dagen og en utilstrækkelig låsemekanisme var skyld i ulykken.

8 personer mistede livet, og 16 blev kvæstet - heraf 4 alvorligt, da et lyntog fra DSB 2. januar blev ramt af en trailer fra et godstog fra selskabet DB Cargo.

Siden er årsagen til ulykken blevet undersøgt af blandt andet Havarikommissionen, som altså nu offentliggør sine foreløbige resultater.

Læs også Afklaring af årsag til dødelig togulykke kan tage op til et år

Overblik over ulykken:

  • Ulykken skete 2. januar 07.35 på lavbroen på Storebæltsforbindelsen.
  • Et lyntog på vej fra Aarhus mod Københavns Lufthavn blev ramt af dele fra et modkørende godstog og foretog en hård opbremsning på broen.
  • Toget havde afgang fra Aarhus klokken 05.19.
  • Der var 131 passagerer og tre medarbejdere om bord.
  • Otte passagerer mistede livet, mens togpersonalet var i god behold. De dræbte var fem kvinder og tre mænd. Ingen børn mistede livet.
  • 16 passagerer blev kvæstet i ulykken.
  • Passagertoget blev ramt af en eller flere genstande på Storebæltsbroen, da det passerede et modkørende godstog.
  • Ifølge Havarikommissionen var det tilsyneladende en tom trailer fra godstoget, der blev blæst af og forårsagede ulykken.

 

 Kilder: DSB, Fyns Politi, Havarikommissionen og Banedanmark.
 

Se mere

Låsesystem virkede ikke tilstrækkeligt

Godstoget bestod ud over et lokomotiv af seks såkaldte lommevogne, som var læsset med sættevogne, altså lastbilstrailere, der enten var tomme eller indeholdt tom emballage.

En sættevogn på den forreste lommevogn rev sig løs og ramte et modkørende passagertog. Sættevognen var tom, fremgår det af Havarikommissionens rapport.

Sættevognene fastgøres til lommevognene via en såkaldt kongetap, som skal låses i en såkaldt skammel. Men på tre af vognene virkede systemet ikke tilstrækkeligt, viser Havarikommissionens undersøgelser.

Læs også Nu kører DB Cargo igen øl efter togulykke - men med nye vogne

Vind var medvirkende faktor

Samtidig har beregninger vist, at en vindstyrke på 21,8 meter i sekundet kunne være nok til, at en sættevogn kunne rive sig løs. På broen blev der målt 21,6 meter i sekundet.

Kommissionen skriver på den baggrund i rapporten, at lokale vindforhold kan have været medvirkende til, at sættevognstraileren rev sig løs.

Lokofører så gnister fra godstog

Undersøgelserne tyder på, at traileren rev sig løs omkring 1000 meter før kollisionsstedet. Her er der nemlig fundet dele af en sættevogn.

Lokoføreren i lyntoget har også beskrevet, at han så gnister fra godstoget umiddelbart inden kollisionen. Først ét sekund før sammenstødet nåede han at bremse. Begge tog kørte med cirka 120 kilometer i timen.

Videooptagelser fra et overvågningskamera har vist, at sættevognen sad normalt, tre minutter før ulykken indtraf.
 

Opdateres ...

Overblik: Det konkluderer Haverikommissionen

Havarikommissionen har udgivet foreløbig rapport om togulykke på Storebælt. Her er de vigtigste konklusioner:

  • Nogle få stærke mænd ville have kunnet rive den lastbiltrailer løs, som 2. januar dræbte otte togpassagerer på Storebæltsbroen. Det viser rapport fra Havarikommissionen. Læs nærmere om ulykkens årsager her.
  • Det forulykkede godstog bestod af et lokomotiv og seks lommevogne. På lommevognene var læsset sættevognstrailere.
  • Trailerne skulle have været fastgjort via en tap, som skulle låse sig fast i en såkaldt skammel på togvognene.
  • Selve låsemekanismen består af, at et håndtag skubbes ind, så sættevognen ikke kan løftes af.
  • Havarikommissionen har afdækket, at låsemekanismen i flere skamler har haft en træghed, hvor påmonterede fjedre ikke har formået at trække håndtaget tilstrækkeligt ind.
  • En test foretaget af Havarikommissionen viser, at et træk på cirka 1000 kilo var nok til at løfte en trailer ud af skamlen, når den ikke var låst tilstrækkelig fast.
  • Kommissionen foretog testen på seks skamler, og i fem tilfælde kunne vognen trækkes løs.
  • Undersøgelser i en vindtunnel har vist, at vindhastigheder på 21,8 meter i sekundet ville være nok til at rive en sættevogn løs, hvis ikke tappen var fastspændt i skamlen.
  • På broen blev der målt vindhastigheder op til 21,6 meter i sekundet, men lokalt kan vinden have været kraftigere.
Se mere