I det fynske folks tjeneste

Flere tyskere til Lillebælt

Middelfart er med i en storstilet kampagne, der skal lokke tyske turister til Østersøen, Lillebælt og Nordjylland.

For første gang er 10 destinationer i Østersøen, Lillebælt og langs Jyllands østkyst gået sammen om at promovere sig selv i Tyskland.

Gennem flere år er antallet af tyske turister i Danmark faldet.

Ifølge VisitDenmark i Tyskland er det ikke, fordi tyskerne foretrækker sydens sol, men derimod, at de foretrækker deres egne kyster langs Østersøen.

Alene her er der 30 millioner tyske overnatninger om året.

Det er dem, det ny danske fremstød, Die Dänische Ostsee, vil prøve at gafle nogle af.

Blandt de ti destinationer, der er med i kampagnen er Destination Lillebælt, som Middelfart er med i.

Kampagnen består blandt andet af.

  • to magasiner målrettet henholdsvis voksne par og børnefamilier
  • En online kampagne
  • Aktiviteter via VisitDenmarks medier
  • Presseaktiviteter
  • Et fælles website

Ved du noget? Så send os et tip