I det fynske folks tjeneste

Fem ambulancer sendt til Fynske Motorvej: Flere uheld giver massiv kø

Arkivfoto.

Flere uheld har fredag eftermiddag skabt kø i begge retninger på Fynske Motorvej. Køen forventes først opløst i aften.

Den Fynske Motorvej er fredag eftermiddag stoppet til af lange køer mellem Odense og Middelfart. Køerne skyldes flere uheld ved Vissenbjerg og Ejby og påvirker trafikken i begge retninger. 

Læs også Tog påkører og dræber 17-årig for øjnene af hans venner

Klokken 12.52 kørte fire biler i østgående retning sammen ved Ejby. Ifølge vagtchef ved Fyns Politi Thomas Bentsen er ingen personer kommet alvorligt til skade, men der blev alligevel sendt fem ambulancer til ulykkesstedet.

Alle ambulancer kom i brug, da tre voksne klagede over nakkesmerter, mens to børn havde ondt i maven.

Redningsarbejdet var overstået klokken 14, og kun 50 minutter senere blev der igen brug for ambulancer på Fynske Motorvej.

Klokken 14.51 kørte tre biler sammen i vestgående retning mellem Blommeslyst og Vissenbjerg. Politiet har ikke oplysninger om nogen tilskadekomne, men én blev dog kørt til tjek på skadestuen.

Godt en time efter uheldet var motorvejen igen farbar, dog skal bilister stadig forvente kø.

Ifølge Thomas Bentsen skyldes begge uheldene tæt trafik og uopmærksomhed. 

Det er muligt at undgå køen på motorvejen ved at følge landevejens rute 161.

Vejdirektoratet oplyser desuden, at det først forventer almindelig kørsel uden kø på strækningen først på aftenen. 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.