Flere uldhåndskrabber fundet

En lokal fisker afleverede fredag to kinesiske uldhåndskrabber til Fjord & Bælt i Kerteminde. Fiskeren fandt dem i Vindinge Å på Østfyn.

Der er tale om to hunner, som nu går i et af Fjord & Bælts akvarier, hvor publikum kan se dem.

Fjord & Bælt har dermed fået i alt fire kinesiske uldhåndskrabber.

Den første blev fundet af en fisker i 2007 i Odense Fjord. Og i september 2012 blev der fundet endnu en i Vindinge Å.

Den kinesiske uldhåndskrabbe er en invasiv art, som i følge Naturstyrelsen skal bekæmpes.

Hvis den først får sig etableret, kan den formere sig eksplosivt og forvolde alvorlige skader på diger og brinker og ødelægge fiskegrej.

I Holland og Tyskland er den allerede et stort problem. I Tyskland anslås den at volde skader for omkring 80 millioner euro.

Oversigt

    Oversigt