I det fynske folks tjeneste

Flere ulykker på motorvejen

Flere biler har søndag eftermiddag været involverede i to trafikulykker på den vestfynske motorvej i vestgående retning, der skabte lange køer.

Ifølge vagtchef ved Fyns Politi, Kim Munksgaard, skete ulykkerne ved 12-tiden og 13.30-tiden mellem Den Nye Lillebæltsbro og Nørre Åby, hvor tre biler var involverede i hver ulykke. Ingen kom alvorligt til skade, men rutinemæssigt blev flere af de implicerede sendt til undersøgelse på sygehuset.

Ulykkerne førte lange køer med sig i begge retninger, oplyser politiet.